Privatlivspolitik for Minimatch
Senest opdateret: 30. oktober 2026
Denne privatlivspolitik forklarer, hvilke personoplysninger Minimatch behandler, når du bruger webappen på app.minimatch.dk, iOS-appen og hjemmesiden minimatch.dk, hvorfor de behandles, og hvilke rettigheder du har.
1. Dataansvarlig
Minimatch drives af en privatperson, som er dataansvarlig:
Benjamin Georg Walther
Stevnsgade 41
2200 København N
E-mail: kontakt@minimatch.dk
Du er altid velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til, hvordan dine oplysninger behandles.
2. Hvilke oplysninger jeg behandler
Kontooplysninger
- Din e-mailadresse og et internt bruger-id
- Tidspunkt for oprettelse af kontoen, seneste login og seneste brug af appen
Din brug af appen
- Dine svar på navneforslag (ja/nej), dine favoritter og tidspunktet for dem
- Dine filtre, fx køn, navnelængde og oprindelse
- Om du bruger appen alene eller sammen med en partner
Når I bruger appen som par
- Den invitationskode, der forbinder jer
- Koblingen mellem din og din partners konto
- Jeres fælles matches, dvs. navne, I begge har sagt ja til. Din partner kan se jeres fælles matches, men ikke dine enkelte ja- og nej-svar.
Tekniske oplysninger
- IP-adresse, browser- eller enhedstype og tidspunkter i serverlogs hos mine leverandører. De bruges til at holde tjenesten sikker og finde fejl.
Jeg indsamler ikke dit navn, din fødselsdato, oplysninger om det forventede barn, din placering eller kontaktlister. Der bruges ingen reklamer, ingen sporing og ingen analyseværktøjer.
3. Formål og retsgrundlag
| Formål | Retsgrundlag |
|---|---|
| At oprette og drive din konto, sende login-mails, gemme dine svar, finde matches, forbinde dig med din partner og give dig besked, før en ubrugt konto slettes | Opfyldelse af aftalen med dig (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b) |
| Sikkerhed, forebyggelse af misbrug og fejlfinding (serverlogs) | Legitim interesse i en sikker og stabil tjeneste (art. 6, stk. 1, litra f) |
| At besvare dine henvendelser | Legitim interesse i at kunne svare dig (art. 6, stk. 1, litra f) |
4. Hvem jeg deler oplysninger med
Jeg sælger aldrig dine oplysninger og deler dem ikke til markedsføring. Følgende leverandører behandler oplysninger på mine vegne (databehandlere) efter databehandleraftaler:
- Supabase – database og login. Din konto, dine svar og jeres matches gemmes på servere i Irland (EU).
- Brevo (Sendinblue SAS, Frankrig) – afsendelse af login-mails og af beskeden, før en ubrugt konto slettes. Brevo får din e-mailadresse og indholdet af mailen.
- Vercel (Vercel Inc., USA) – drift af webappen app.minimatch.dk. Vercel leverer kun appens filer og ser i den forbindelse din IP-adresse og browsertype. Dine svar og matches gemmes ikke hos Vercel.
- Simply.com (Danmark) – drift af hjemmesiden minimatch.dk, domæne og e-mail. Når du besøger hjemmesiden, ser Simply.com din IP-adresse og browsertype. Skriver du til kontakt@minimatch.dk, ligger din mail hos Simply.com.
Hvis du henter iOS-appen i App Store, behandler Apple også oplysninger om dig. Apple er selvstændigt dataansvarlig for det, se Apples egen privatlivspolitik.
5. Overførsel til lande uden for EU
Din konto og din navneliste gemmes i EU. Vercel og Supabase er virksomheder med hjemsted i USA. Når Vercel leverer webappen, og når Supabase i særlige tilfælde tilgår data, fx ved support eller fejlretning, kan oplysninger blive behandlet i USA. Det sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework og/eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
6. Hvor længe oplysningerne gemmes
- Konto og brugsdata gemmes, så længe du har en konto.
- Hvis du ikke har brugt Minimatch i 2 år, sletter jeg din konto automatisk sammen med dit par, dine svar og matches. Du får en e-mail 30 dage før (og en notifikation, hvis du har slået dem til). Det er nok at åbne appen én gang for at beholde kontoen. Er din partner stadig aktiv, slettes intet.
- Hvis et par opløses, slettes jeres fælles matches med det samme. Hver partner beholder sine egne svar, som kun er knyttet til egen konto.
- Hvis du sletter din konto, slettes din e-mailadresse, dine svar og jeres fælles matches med det samme. En eventuel partner beholder sine egne svar. Sikkerhedskopier overskrives automatisk inden for 7 dage.
- Serverlogs slettes automatisk efter højst 30 dage.
- Mails til kontakt@minimatch.dk slettes, når din henvendelse er afsluttet, dog senest efter et år.
7. Cookies og lokal lagring
Minimatch bruger ingen cookies til statistik, reklame eller sporing. Appen gemmer kun det, der er nødvendigt for, at den virker, i din browser eller på din enhed: at du er logget ind, dit valg af sprog og farvetema, og om du har set introduktionen. Hvis du skriver et efternavn eller mellemnavn for at se det fulde navn, gemmes det kun på din enhed og sendes ikke til mig. Det kræver ikke samtykke.
8. Dine rettigheder
Du har ret til at:
- få indsigt i de oplysninger, jeg behandler om dig
- få forkerte oplysninger rettet
- få dine oplysninger slettet
- få behandlingen begrænset
- modtage dine oplysninger i et almindeligt maskinlæsbart format (dataportabilitet)
- gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitim interesse
I appen under Profil kan du selv hente dine data (Hent mine data) og slette din konto (Slet konto). Du kan også slette kontoen på nettet, se Slet konto. For alle andre henvendelser kan du skrive til kontakt@minimatch.dk.
Hvis du er utilfreds med, hvordan dine oplysninger behandles, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.
9. Aldersgrænse
Minimatch er beregnet til personer på 18 år og derover.
10. Ændringer
Hvis denne privatlivspolitik ændres væsentligt, får du besked i appen eller på e-mail. Datoen øverst viser, hvornår den senest blev opdateret.